• NYT GALLERI I SDG1
  • RECP

SE HVAD ANMELDERENE HAR SKREVET

Se hvad Ole Lindbo og Tom Jørgensen skrev om Karen Willesen.

LYSETS MAGI
Farver er ikke bare farver. Lys er ikke bare lys. Maleri er ikke bare maleri. Alt sammen banale konstateringer, som man alligevel ofte må  notere, når man nærmer sig billedkunst. Vi lever i et land, hvor der måske er for mange kunstnere - fordi det tilsyneladende er så nemt at male.
Men det er det ikke. Det kræver - udover talent-en særlig viljestyrke og en vedholdenhed, der bygger på en viden om, at kunst handler om at gøre sig umage. Karen Willesen har det hele: Talent, vilje, udholdenhed.
Hendes billeder er koloristiske og fortryllende. De svæver med poetisk lethed. De funkler. De signalerer et overskud, som netop kommer af mange timers slid foran lærredet. Og hun lykkes, kan man hurtig konstatere. Hendes billeder er en slags digte, en række fabuleringer over naturens og farvernes egenart.

Det  er både smukt og tankevækkende.
Ole Lindboe Redaktør af Magasinet Kunst

 

LYSETS MALER

I og med, at Karen Willesens malerier hverken er figurative eller synes at have inspiration i konkrete landskaber, er de helt åbne for fortolkninger fra beskuerens side. "Indre landskaber" kunne man måske kalde dem, men dette udtryk fanger ikke essensen i billederne.
Det "motiv", der efter min mening er helt dominerende, er intet mindre end lyset selv. Det immaterielle lys, der i sagens natur ikke har nogen fast form, men kun kan gengives ved at fange selve lyskraften. I malerierne kommer dette til udtryk ved at lyset altid synes at sejre over mørket. Når formerne tager livtag med hinanden på lærredet, er det altid de stærke, varme og klare gule, røde og orange farver, der får overtaget over de forskellige mørke nuancer af violet og gråsort. Ja, selv den meget varierede palet af violette toner, der spænder fra lyslilla til den dybeste solbærfarvede, er så gennemtrængt af lysstyrke, at den rene sorte farve ikke synes at eksistere i Karen Willesens billedunivers.

Der kommer dermed til at hvile en ubetinget optimisme over hendes malerier. En optimisme, der i dybeste forstand er religiøs, for selvom man karakteristisk nok ikke kan placere dem i en konkret trossammenhæng, peger selve ideen om lysets altgennemtrængende kraft hen på nyplatoniske og panteistiske tanker, samt, ikke mindst, den antikke filosof Plotins skønhedsmetafysik, ifølge hvilken alt jordisk er gennemtrængt af lyskraften fra den immaterielle, åndelige sfære.

Hvorom alting er: Karen Willesens instinktive vished om lysets ultimative sejr gør, at hendes malerier hverken bliver blot og bart dekorative eller ekspressive kampzoner på liv eller død. Hendes stærke overbevisning om lysets livgivende egenskaber gør hvert maleri til en hel drejebog på hendes livsfilosofi: farverne og formerne brydes med hinanden, men selv hvor mørket synes at opsluge lyset, kender man på forhånd resultatet for under farvetonerne på lærredets overflade hviler en dybereliggende ustoppelig lyskraft, der som solen får skyerne til at spredes og godheden til at triumfere.

Karen Willesen er altså alt andet end sortseer. Hendes malerier er hverken melankolske, desperate eller pessimistiske og forbinder man disse tre udtryk med et typisk skandinavisk temperament – med specifik tanke på Henrik Ibsen, August Strindberrg og Lars Norén, er Karen Willesen ikke en nordisk kunstner. Hendes stærke overbevisning om lysets og det livgivende princips ultimative sejr viser en kunstner, der i hvert fald i ånden, er lige så stærk i sin tro som en byzantisk ikonmaler. Med sine non-figurative og dynamiske kompositioner er Karen Willesen imidlertid helt et barn af vores moderne tidsalder. En lysets maler i ordets bedste betydning.

Tom Jørgensen

Redaktør af Kunstavisen, Bachelor i Kunsthistorie

 

UDSTILLINGER